Porto                             Billedgalleri

Om Porto (Portu)

Ligesom de fleste franske ord udtales byens navn med trykket på sidste stavelse. På corsicansk hedder den Portu.

Porto var tidligere blot havnebyen for byen Ota. I dag er byen blevet en turistattraktion pga. dens fine beliggenhed ved havet. Ota og Porto har sammenlagt lidt mindre end 500 faste indbyggere, men om sommeren bliver det til flere tusinde, som færdes her. Her ligger Porto.

Baglandet øst for Porto er måske den flotteste natur på Korsika. Voldsomme slugter og høje bjerge med en varieret fauna og flora præger den spændende vej til Corte. Vandremulighederne er gode både ind i landet som langs kysten. Vil du lave fleredagesvandringer, findes der refugier midt ude i vildmarken eller ”Gites d’Etape” i byerne.

Byens vartegn er det firkantede fæstningstårn ved havnen, som er bygget af genoeserne i 16-hundrede tallet. Det beskyttede baglandet mod røveriske overfald fra havet. Det blev bygget samtidigt med 30-40 andre fæstningstårne öen rundt, men de andre er runde.

Det er ikke meget af Porto man ser fra D81 vejen – apoteket, to supermarkeder, en dykkerbutik (god) og en tankstation. Man skal dreje ned mod havnen for at finde først Porto-le Haut, som er en mindre række hoteller, restauranter og butikker, for endelig at komme til havneområdet, som ligeledes består af turistanlæg, men desuden har tårnet, havnen samt et akvarium.

Havnen er delt i to af floden Porto. Rive Gauche nås med bil ved at køre mod Piana og dreje til højre ved skiltningen til Rive Gauche. Man kan også nå Rive gauge ved at gå over en gangbro fra den anden side. På Rive Gauge findes stranden, som er nogenlunde, hvis man har badesko med eller er ude efter en gang solid zoneterapi. Den er stenet og det bliver hurtigt dybt, men den er ren. Strandbarerne ligger langt tilbagetrukket, og der er oceaner af plads på selve strandområdet. Her finder man også en minigolfbane med skæve køller og en lidt kedelig betonbane – men den ligger i en fin have. Dykning kan foregå ved klipperne syd for stranden.

Man kan komme op i tårnet for 15 FF, og det skal man naturligvis. Inde i tårnet er der en plancheudstilling om livet i tårnet samt en masse historiske facts.

Akvariet er ikke stort, men det er ganske interessant. Man bemærker som madinteresseret, at der på informationstavlerne om de enkelte fiskearter er angivet deres kulinariske værdi ! Her kan man se de fisk, som man siden hen kan sætte tænderne i enten hjemme ved udekøkkenet eller på restaurant. Kan man få fat i en fisker om morgenen på havnen, bør man købe en fisk, som hedder ”denti”. Usædvanlig lækker i såvel smag som konsistens.

I havnen ligger der to bådudflugtsfirmaer, der ordner 3 timers bådturer til naturreservatet Réserve de Scandola for et par hundrede FF pr. person.

Man kan leje gummibåde med motor for 400 FF for en halv dag, og der ligger en dykkerskole direkte på havnemolen, hvor man kan få såvel begynderundervisning, efteruddannelse eller leje eget udstyr, hvis man allerede har et dykkercertifikat. Cykler og scootere kan lejes over for supermarkedet Spar.  

Turistinformationen findes til venstre ved vejen fra havnen til hovedvejen (næsten over for akvariet).

At bo i Porto.

Der findes et utal af små hoteller, dels ved D81 vejen og dels nede ved havnen. Uden for højsæsonen juli-august kan man faktisk bo rigtigt billigt her med typiske priser på 200 FF for et dobbeltværelse med D/WC og sågar havudsigt. Desuden findes der nogle campingpladser dels ovenfor byen i flodkløftens start, dels på Rive Gauge.

De bedste er de to, som skiltes til venstre lige efter nedkørslen til havnen. Den ene: Camping les Oliviers har store velfungerende hytter med køkken, bad og toilet, som er placerede på små afsatser på skråningerne helt skjult i landskabet. Disse benyttes bl.a. af Ruby Rejser. Campinghytterne har det meste køkkenudstyr, men husk alligevel at tage hvidløgspresser, en god kødkniv samt en proptrækker med selv. Se billedgalleri fra Camping Les Oliviers.

Campingpladsen ved stranden er ikke noget at satse på til længere ophold. Her blæser det meget og landskabet er ikke ret spændende.

At spise ude i Porto.

Der findes mange restauranter, pizzeriaer og barer med let mad. De fleste er af middelmådig kvalitet og ikke værd at skrive hjem om. Et par stykker hæver sig over gennemsnittet. Det er Bella Vista og Le Maquis, som begge ligger (lige overfor hinanden) ved den nordlige indfart til Porto. Men fornøjelsen er ikke billig. Er man 2 personer, skal man nok afsætte mindst 600 FF, hvis man skal have lidt god vin og en Avec til kaffen.

Indkøb.

Bor du med eget køkken, er det jo oplagt at prøve de lokale råvarer, og man vil måske også have lidt minder med hjem (det, som med et bande-ord hedder souvenirs).

Der findes et utal af turistbutikker i Porto. Her kan man få det sædvanlige skrammel, og de er ikke et besøg værd. Af specialbutikker må man nøjes med en bager og en dykkerudstyrsforretning samt en ikke ringe butik med korsikanske specialiteter (vin, patéer, honning mm.), som ligger på venstre side, når man kører gennem den øvre bydel ned mod havnen. Her til højre ligger også postkontoret, som er det eneste, der sælger frimærker. Man savner en slagter, en grønthandler og en fiskebutik. Der er dog to mindre supermarkeder ved udfletningen med D81. Det er en Spar og en Banco. Begge har en slagter- og grøntafdeling. Man bør unde sig selv en vildsvinepaté fra køledisken og en solsorte- eller stærepaté på glas fra delikatessehylden. Det er ikke som at handle i et supermarked i Nice eller Vence, men de har det meste. Dog ikke fisk, som man selv må forsøge at købe af fiskerne, når bådene kommer ind om morgenen ved 8-tiden. I Bancobutikken kan man købe kort. Især et detaljeret vandrekort over området er en lækkerbisken for kortelskere men som et absolut minimum bør man købe Michelins gule kort 90, hvis man ikke allerede har det.

Men ganske nær er der et supermarked, som er bedre end Portos to tilsammen. Det er Coccinelle i Piana. Fin grøntsagsafdeling og god slagter.

Endnu engang et godt råd om mad: køb svinekød, f.eks. nakkekoteletter. Steg dem med hvidløg og olivenolie. De smager helt vidunderligt af Corsica og konsistensen er bedre end dyrt dansk oksekød fra udslidte malkekøer.

Desuden er ostene jo vidunderlige. Prøv så mange som muligt – gerne med en figenmarmelade til. Det er alle gedeoste. Corsicanerne anser det som besynderligt, at nogen kan finde på at lave ost af komælk.

Vinene fra Corsica er præget af jordbunden og det varme klima. De røde er meget fyldige uden at være garvesyremættede og roséen er særdeles god. Prøv lidt forskellige fra nord og syd.

Bemærk, at fødevarer bestemt ikke er billige. Men de er gode. Selv kartoflerne er uovertrufne i smag og konsistens.

Bor man på Camping les Oliviers er der i Ruby Rejsers program angivet, at der på pladsen er en butik med de fleste fornødenheder. Det er kun rigtigt, hvis man kan nøjes med vin og honning. At dømme efter campingværtens omfang, kan man forledes til at tro, at han selv har spist de øvrige dele af lageret.

Transport.

Har man ikke egen bil er man ret låst i Porto. Der findes en uregelmæssig busforbindelse til Calvi og Ajaccio, men ingen ind i landet. Der findes ingen taximuligheder. Er du alligevel strandet et umuligt sted efter en vandretur (f.eks. i Evisa), så find en pæn bar og spørg dumt efter en taxi. Så ringer servitricen sandsynligvis til en god ven med en pæn bil, og I kan aftale en pris for transporten. Og man kan være sikker på ikke at blive forstyrret af taxameterets tikken !! Der findes også uregelmæssige busafgange. Spørg på turistkontoret om tider.

Penge.

Der er ingen bank i Porto. Pengeveksling samt udtag på kreditkort kan gøres i et vekselkontor ved Spar-supermarkedet. En lille pudsighed: Vekselkiosken gør reklame for, at her behøver man ikke opgive nogen kode til sit kreditkort. Her kan man altså roligt hæve penge på et stjålet kort !

Korte udflugter.

Ota.

Man bør unde sig selv en halv dag i Ota, som er en miniaturehovedstad for Portoområdet. Den nås ved at dreje til højre umiddelbart efter D81 vejkrydsets nordlige udfart mod Calvi. På vejen til Ota passerer man mange fine kapeller og gravsteder for prominente militærpersoner fra ”Æreslegionen”. Efter Ota kommer man til de to broer over Portofloden, og her starter vandrestien til Evisa.

Evisa.

Man kan også køre en tur til Evisa og udforske denne lille charmerende og efter corsicanske forhold meget velholdte by. Bemærk en særlig byggestil her, hvor man lægger tagstenene oven på et eternittag. Udsigten fra byen, som ligger i 830 meters højde, er meget fin. Man kan se videre op i bjergene mod Corte, og så langt fremme som juni måned kan man se sneklædte tinder i horisonten.

Girolata og naturreservatet Réserve de Scandola.

Bådene til Girolata sejler 9.30 og 15.30. Det koster 200FF pr. næse. Man bestiller plads ved Hotel Le Cyrnee ? Mødetid en halv time før afgang. Det er alle pengene værd at komme til Girolata – først og fremmest fordi turen først går længere mod nord for at se på naturreservatet Réserve de Scandola. Her bydes der foruden fantastiske geologiske formationer også på mødet med reservatets konge: fiskeørnen.

Strand.

Er du ikke til zoneterapi på Portos egen strand, så gør følgende:

Kør til Piana og drej til højre ved kirken. Så kommer man efter en naturskøn køretur til Plage d’Arone. En skøn sandstrand med meget få besøgere. Og for at det ikke skal være løgn, ligger der en rigtig god restaurant ved stranden. Fint menukort og lækker mad.

Hundehovederne – lille vandring.

Gør holdt ca. 2/3 mod Piana og gå en markeret tur på 1-1/2 time frem og tilbage i de røde klipper med de mest fantastiske former. Der findes en informationstavle på højre side af vejen i et stort venstresving, så det er let at finde.

Evisa – en større vandring.

Man kan vandre ad den gamle æselsti gennem Belluncaslugten helt op til Evisa. Man kan starte i Ota, men det er næsten bedre at starte ved de to broer, som kommer efter, at man har passeret Ota. Vandrestien er fint markeret hele vejen, og man kan undervejs tage sig et forfriskende bad i flodens klare vand. Når man forlader floden bliver det ganske stejlt og anstrengende op til Evisa, men de fabelagtige udsigter og den duftende natur berettiger alle anstrengelserne. Vel fremme i Evisa kan man naturligvis gå tilbage samme vej, men der går også busser tilbage. De er dog ret uregelmæssige, så spørg på turistkontoret først. Alternativt kan man gå ind i en bar og spørge dumt efter en taxi (se afsnittet om transport).