Om Porto (Portu)
Ligesom
de fleste franske ord udtales byens navn med trykket på sidste stavelse.
På corsicansk hedder den Portu.
Porto
var tidligere blot havnebyen for byen Ota. I dag er byen blevet en
turistattraktion pga. dens fine beliggenhed ved havet. Ota og Porto har
sammenlagt lidt mindre end 500 faste indbyggere, men om sommeren bliver
det til flere tusinde, som færdes her.
Her ligger Porto.
Baglandet
øst for Porto er måske den flotteste natur på Korsika. Voldsomme
slugter og høje bjerge med en varieret fauna og flora præger den spændende
vej til Corte. Vandremulighederne er gode både ind i landet som langs
kysten. Vil du lave fleredagesvandringer, findes der refugier midt ude i
vildmarken eller ”Gites d’Etape” i byerne.
Byens
vartegn er det firkantede fæstningstårn ved havnen, som er bygget af
genoeserne i 16-hundrede tallet. Det beskyttede baglandet mod røveriske
overfald fra havet. Det blev bygget samtidigt med 30-40 andre fæstningstårne
öen rundt, men de andre er runde.
Det er
ikke meget af Porto man ser fra D81 vejen – apoteket, to supermarkeder,
en dykkerbutik (god) og en tankstation. Man skal dreje ned mod havnen for
at finde først Porto-le Haut, som er en mindre række hoteller,
restauranter og butikker, for endelig at komme til havneområdet, som
ligeledes består af turistanlæg, men desuden har tårnet, havnen samt et
akvarium.
Havnen
er delt i to af floden Porto. Rive Gauche nås med bil ved at køre mod
Piana og dreje til højre ved skiltningen til Rive Gauche. Man kan også nå
Rive gauge ved at gå over en gangbro fra den anden side. På Rive Gauge
findes stranden, som er nogenlunde, hvis man har badesko med eller er ude
efter en gang solid zoneterapi. Den er stenet og det bliver hurtigt dybt,
men den er ren. Strandbarerne ligger langt tilbagetrukket, og der er
oceaner af plads på selve strandområdet. Her finder man også en
minigolfbane med skæve køller og en lidt kedelig betonbane – men den
ligger i en fin have. Dykning kan foregå ved klipperne syd for stranden.
Man kan
komme op i tårnet for 15 FF, og det skal man naturligvis. Inde i tårnet
er der en plancheudstilling om livet i tårnet samt en masse historiske
facts.
Akvariet
er ikke stort, men det er ganske interessant. Man bemærker som
madinteresseret, at der på informationstavlerne om de enkelte fiskearter
er angivet deres kulinariske værdi ! Her kan man se de fisk, som man
siden hen kan sætte tænderne i enten hjemme ved udekøkkenet eller på
restaurant. Kan man få fat i en fisker om morgenen på havnen, bør man købe
en fisk, som hedder ”denti”. Usædvanlig lækker i såvel smag som
konsistens.
I havnen
ligger der to bådudflugtsfirmaer, der ordner 3 timers bådturer til
naturreservatet Réserve de Scandola for et par hundrede FF pr. person.
Man kan
leje gummibåde med motor for 400 FF for en halv dag, og der ligger en
dykkerskole direkte på havnemolen, hvor man kan få såvel
begynderundervisning, efteruddannelse eller leje eget udstyr, hvis man
allerede har et dykkercertifikat. Cykler og scootere kan lejes over for
supermarkedet Spar.
Turistinformationen
findes til venstre ved vejen fra havnen til hovedvejen (næsten over for
akvariet).
At bo i Porto.
Der
findes et utal af små hoteller, dels ved D81 vejen og dels nede ved
havnen. Uden for højsæsonen juli-august kan man faktisk bo rigtigt
billigt her med typiske priser på 200 FF for et dobbeltværelse med D/WC
og sågar havudsigt. Desuden findes der nogle campingpladser dels ovenfor
byen i flodkløftens start, dels på Rive Gauge.
De
bedste er de to, som skiltes til venstre lige efter nedkørslen til
havnen. Den ene: Camping les Oliviers har store velfungerende
hytter med køkken,
bad og toilet, som er placerede på små afsatser på skråningerne
helt skjult i landskabet. Disse
benyttes bl.a. af Ruby Rejser. Campinghytterne har det meste
køkkenudstyr,
men husk alligevel at tage hvidløgspresser, en god kødkniv samt en
proptrækker med selv. Se billedgalleri
fra Camping Les Oliviers.
Campingpladsen ved stranden er ikke noget at satse
på til længere ophold. Her blæser det meget og landskabet er ikke ret
spændende.
At spise ude i Porto.
Der
findes mange restauranter, pizzeriaer og barer med let mad. De fleste er
af middelmådig kvalitet og ikke værd at skrive hjem om. Et par stykker hæver
sig over gennemsnittet. Det er Bella Vista og
Le Maquis, som begge ligger
(lige overfor hinanden) ved den nordlige indfart til Porto. Men fornøjelsen
er ikke billig. Er man 2 personer, skal man nok afsætte mindst 600 FF,
hvis man skal have lidt god vin og en Avec til kaffen.
Indkøb.
Bor du
med eget køkken, er det jo oplagt at prøve de lokale råvarer, og man
vil måske også have lidt minder med hjem (det, som med et bande-ord
hedder souvenirs).
Der
findes et utal af turistbutikker i Porto. Her kan man få det sædvanlige
skrammel, og de er ikke et besøg værd. Af specialbutikker må man nøjes
med en bager og en dykkerudstyrsforretning samt en ikke ringe butik med
korsikanske specialiteter (vin, patéer, honning mm.), som ligger på
venstre side, når man kører gennem den øvre bydel ned mod havnen. Her
til højre ligger også postkontoret, som er det eneste, der sælger frimærker.
Man savner en slagter, en grønthandler og en fiskebutik. Der er dog to
mindre supermarkeder ved udfletningen med D81. Det er en Spar og en Banco.
Begge har en slagter- og grøntafdeling. Man bør unde sig selv en
vildsvinepaté fra køledisken og en solsorte- eller stærepaté på glas
fra delikatessehylden. Det er ikke som at handle i et supermarked i Nice
eller Vence, men de har det meste. Dog ikke fisk, som man selv må forsøge
at købe af fiskerne, når bådene kommer ind om morgenen ved 8-tiden. I
Bancobutikken kan man købe kort. Især et detaljeret vandrekort over området
er en lækkerbisken for kortelskere men som et absolut minimum bør man købe
Michelins gule kort 90, hvis man ikke allerede har det.
Men
ganske nær er der et supermarked, som er bedre end Portos to tilsammen.
Det er Coccinelle i Piana. Fin grøntsagsafdeling og god slagter.
Endnu
engang et godt råd om mad: køb svinekød, f.eks. nakkekoteletter. Steg
dem med hvidløg og olivenolie. De smager helt vidunderligt af Corsica og
konsistensen er bedre end dyrt dansk oksekød fra udslidte malkekøer.
Desuden
er ostene jo vidunderlige. Prøv så mange som muligt – gerne med en
figenmarmelade til. Det er alle gedeoste. Corsicanerne anser det som
besynderligt, at nogen kan finde på at lave ost af komælk.
Vinene
fra Corsica er præget af jordbunden og det varme klima. De røde er meget
fyldige uden at være garvesyremættede og roséen er særdeles god. Prøv
lidt forskellige fra nord og syd.
Bemærk,
at fødevarer bestemt ikke er billige. Men de er gode. Selv kartoflerne er
uovertrufne i smag og konsistens.
Bor man
på Camping les Oliviers er der i Ruby Rejsers program angivet, at der på
pladsen er en butik med de fleste fornødenheder. Det er kun rigtigt, hvis
man kan nøjes med vin og honning. At dømme efter campingværtens omfang,
kan man forledes til at tro, at han selv har spist de øvrige dele af lageret.
Transport.
Har man
ikke egen bil er man ret låst i Porto. Der findes en uregelmæssig
busforbindelse til Calvi og Ajaccio, men ingen ind i landet. Der findes
ingen taximuligheder. Er du alligevel strandet et umuligt sted efter en
vandretur (f.eks. i Evisa), så find en pæn bar og spørg dumt efter en
taxi. Så ringer servitricen sandsynligvis til en god ven med en pæn bil,
og I kan aftale en pris for transporten. Og man kan være sikker på ikke
at blive forstyrret af taxameterets tikken !! Der findes også uregelmæssige
busafgange. Spørg på turistkontoret om tider.
Penge.
Der er
ingen bank i Porto. Pengeveksling samt udtag på kreditkort kan gøres i
et vekselkontor ved Spar-supermarkedet. En lille pudsighed: Vekselkiosken
gør reklame for, at her behøver man ikke opgive nogen kode til sit
kreditkort. Her kan man altså roligt hæve penge på et stjålet kort !
Korte udflugter.
Ota.
Man bør
unde sig selv en halv dag i Ota, som er en miniaturehovedstad for Portoområdet.
Den nås ved at dreje til højre umiddelbart efter D81 vejkrydsets
nordlige udfart mod Calvi. På vejen til Ota passerer man mange fine
kapeller og gravsteder for prominente militærpersoner fra ”Æreslegionen”.
Efter Ota kommer man til de to broer over Portofloden, og her starter
vandrestien til Evisa.
Evisa.
Man kan
også køre en tur til Evisa og udforske denne lille charmerende og efter
corsicanske forhold meget velholdte by. Bemærk en særlig byggestil her,
hvor man lægger tagstenene oven på et eternittag. Udsigten fra byen, som
ligger i 830 meters højde, er meget fin. Man kan se videre op i bjergene
mod Corte, og så langt fremme som juni måned kan man se sneklædte
tinder i horisonten.
Girolata
og naturreservatet Réserve de Scandola.
Bådene
til Girolata sejler 9.30 og 15.30. Det koster 200FF pr. næse. Man
bestiller plads ved Hotel Le Cyrnee ? Mødetid en halv time før afgang.
Det er alle pengene værd at komme til Girolata – først og fremmest
fordi turen først går længere mod nord for at se på naturreservatet Réserve
de Scandola. Her bydes der foruden fantastiske geologiske formationer også
på mødet med reservatets konge: fiskeørnen.
Strand.
Er du
ikke til zoneterapi på Portos egen strand, så gør følgende:
Kør til
Piana og drej til højre ved kirken. Så kommer man efter en naturskøn køretur
til Plage d’Arone. En skøn sandstrand med meget få besøgere. Og for
at det ikke skal være løgn, ligger der en rigtig god restaurant ved
stranden. Fint menukort og lækker mad.
Hundehovederne
– lille vandring.
Gør
holdt ca. 2/3 mod Piana og gå en markeret tur på 1-1/2 time frem og
tilbage i de røde klipper med de mest fantastiske former. Der findes en
informationstavle på højre side af vejen i et stort venstresving, så
det er let at finde.
Evisa
– en større vandring.
Man kan
vandre ad den gamle æselsti gennem Belluncaslugten helt op til Evisa. Man
kan starte i Ota, men det er næsten bedre at starte ved de to
broer, som
kommer efter, at man har passeret Ota. Vandrestien er fint markeret hele
vejen, og man kan undervejs tage sig et forfriskende bad i flodens klare
vand. Når man forlader floden bliver det ganske stejlt og anstrengende op
til Evisa, men de fabelagtige udsigter og den duftende natur berettiger
alle anstrengelserne. Vel fremme i Evisa kan man naturligvis gå tilbage
samme vej, men der går også busser tilbage. De er dog ret uregelmæssige,
så spørg på turistkontoret først. Alternativt kan man gå ind i en bar
og spørge dumt efter en taxi (se afsnittet om transport). |